De FEM bedste mål fra runde 29 i 2. division

Der blev scoret 13 mål i den forgange runde 29 i CampoBet 2. division. LigaManager har haft forstørrelsesglasset nede over alle 13 og valgt de følgende fem ud som rundens bedste.

Christian Kudsk, Skive IK (0-1)

Skive-kaptajnen scorede i sæsonens første spillerunde tre perlemål i Helsingør, og han elsker åbenbart at spille dér. Med endnu et kanon-drøn gav han skibonitterne pauseføringen på 0-1.

Martin Lauritsen, Thisted FC (0-1)

Martin Lauritsen bragte Thisted FC foran i udekampen mod HIK. Han har scoret bedre mål i denne sæson, men opspillet er værd at nyde.

”18+. Spil Ansvarligt. Stopspillet.dk. Udeluk dig via ROFUS”

Emil Grønn Pedersen, Vendsyssel FF (1-0)

Endnu et føringsmål men denne gang til hjemmeholdet. Emil Grønn Pedersen noterede sig endnu en scoring, da han satte låget til et fremragende indlæg.

Ibrahim Nuur, Ishøj IF (1-1)

Ibrahim Nuur stod for nylig for rundens flotteste scoring, da han sendte bolden i mål fra egen banehalvdel. Så flot var hans scoring ikke, da han udlignede mod Fremad Amager, men hele opspillet er fremragende. Nyd det.

Simon Appiah, Ishøj IF (1-2)

Sejrsmålet for Ishøj stod Simon Appiah for. En rigtig nydelig scoring, men igen er hele opspillet grunden til, at målet er medtaget her.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet