Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Underskud i Hillerød: Som forventet

Foto: Unsplash.com
Betinia Liga
11/9/2025 7:46

Hillerød Fodbold Elite A/S har præsenteret regnskabet for perioden 1. maj 2024 til 30. april 2025. Et regnskab med røde tal på bundlinjen.

Således kommer selskabet ud af året med et underskud på 2,3 millioner kroner, hvilket er et større underskud end sidste års minus på 1,8 millioner kroner.

Selskabet har i regnskabsåret foretaget en kapitalforhøjelse på 3,1 millioner kroner, og derfor er egenkapitalen steget fra 1,0 til 1,8 millioner kroner.

"Ledelsen anser årets resultat som forventet."

"Baseret på det nuværende kapitalberedskab, tilsagn om støtte fra ejerkredsen og planlagte kapitalforhøjelser, vurderes kapitalberedskabet tilstrækkeligt til at gennemføre de planlagte aktiviteter frem til 30. april 2026", fremgår det blandt andet af årsrapporten.

Her skriver Hillerød Fodbold Elite A/S også, at man forventer, at næste regnskabsår ender med et underskud anslået til 1,7 millioner kroner før skat.

På sommertransfervinduets sidste åbningsdag solgte Hillerød Monday Etim til den rumænske storklub Universitatea Craiova for et rekordstort beløb. Dette beløb er ikke en del af det netop præsenteret årsregnskab.

Jakob Genz