Vendsyssel byder AB trods i divisionsbrag
Efter to uafgjorte kampe i træk kom AB tilbage på sejrskurs i sidste uge. De smadrede HIK med 5-1, hvorved de kom på ni kampe i træk uden nederlag. Men HIK har de nu scoret 12 mål i tre kampe imod i denne sæson. Spørgsmålet er, om der ikke venter en lidt hårdere opgave lørdag eftermiddag?
Bevares, AB scorede tre mål i begge deres første kampe mod Vendsyssel FF i denne sæson. Hvorfor de også vandt begge. Men de var også bagud i begge opgør, og Vendsyssel FF er kun blevet et endnu stærkere hold.
Det er hævet over enhver tvivl, at nuværende VFF-træner Kim Engstrøm besidder en del større taktisk snilde, end hans umiddelbare forgænger på trænerposten. Han vil have analyseret, hvordan det lykkedes både Skive og VSK at bremse ABs ellers yderst målfarlige offensiv.
Desuden kan Vendsyssel FF noget, som kniber for mange andre hold i rækken. De kan matche AB fysisk. Desuden kommer de med en masse selvtillid. De er uden nederlag i 2026, hvilket vil sige syv kampe. Og når man kan score og hente uafgjort, når man er ni mod 11, begynder man virkelig at lugte blod.
Vendsyssel FF har Magnus Munck i karantæne efter sit røde kort i sidste uge. Til gengæld har de Rasmus Schüller, da hans røde kort er blevet annulleret. Kampen spilles i Gladsaxe Idrætspark, hvor AB vandt deres seneste seks kampe. Bl.a. 3-1 over Vendsyssel FF i november.
Formodede startopstillinger:
AB:
Benediktsson – Koudelka – Dal Hende – Sousa – Damtoft – Vesterholm – Ilsøe – Ramkilde – Milan – Mathys – Mullings
Vendsyssel FF:
Schulz – Olsen – Hannesbo – Nybo – Clemmensen – Rise – Schüller – Vendelbo – Steffensen – Simpson – Grønn Pedersen