Vendsyssel FF tager smal sejr mod Esbjerg fB
Lørdag spillede Vendsyssel FF mod Esbjerg fB fra Betinia Ligaen i en træningskamp. Selvom Esbjerg fB til dagligt huserer en række over Vendsyssel FF, var det dog sidstnævnte som løb med sejren, da de scorede kampens eneste mål efter blot otte minutter.
Kampen bølgede efterfølgende lidt frem og tilbage, indtil Esbjerg fB mod kampens slutning satte et større pres ind, hvilket resulterede i vestjydernes største chance i kampen, som tilfaldt Marcus Hansen, der dog ikke formåede at omsætte den til en scoring.
Du kan finde et fyldigere referat fra kampen her.
Kampen var den sidste træningskamp for Esbjerg fB før holdet tager hul på forårssæsonen med en hjemmekamp mod storsatsende AC Horsens d. 28. februar kl. 13.00 på Blue Water Arena.
Esbjerg fB har blandt andet brugt vinterpausen på at forlænger med en af holdets profiler. Det kan du læse mere om her.