Vendyssel FF-træner: Ny energi skal give oprykning

Da Mads Kristensen kom tilbage til træningsanlægget i Vraa efter sommerpausen, mødte han ind til en trup med 12 spillere. Den blev hurtigt reduceret til 11. Så kunne genopbygningen oven på den overraskende nedrykning ellers begynde. Men cheftræneren klager ikke og tager det i stedet som en udfordring, fortæller han i en eksklusivt interview med LigaManager.
”Vi har sagt farvel til tre mand i staben og et næsten to-cifret antal spillere. Vi er selvfølgelig ikke det antal, vi skal være, men man har ledelsens side valgt at at prøve nogle andre ting af efter nedrykningen. Det er de i deres gode ret til, så skal vi nok sørge for at træne de resterende spillere så godt som muligt.
”Det er selvfølgelig mange at sige farvel til, men samtidig har vi også sagt farvel til en anden energi. På den måde kan vi bygge et nyt miljø og ny energi op til at skulle ud og konkurrere igen. Lige nu handler alt om at bygge en trup op, hvor vi fysisk kan stå et helt andet sted, end da vi startede sidste sæson. Derfor begyndte vi også nogle uger før vores konkurrenter,” fortæller Mads Kristensen en glohed eftermiddag i Vraa, hvor sæsonstarten stadig lå et par uger ude i horisonten.
Nu går det imidlertid løs i Campobet 2. division og Vendsyssel FF har fået føjet spillere som Malthe Holt og Steven Simpson til truppen. Blandt andet skulle der findes en erstatning for sidste sæsons interne topscorer, Shanyder Borgelin. Til gengæld er veteranen Kasper Kusk stadig at finde i aktives rækker. Og han er vigtig.
”Alene med sin rutine bringer han meget, men han kan jo også stadig være med. Desuden har Kasper Kusk et godt hoved og er god for vores miljø i klubben og truppen.”
Trods de mangler udskiftninger i truppen, tøver Mads Kristensen ikke med svaret på, hvad målsætningen er for sæsonen.
”Det er oprykning. Absolut. Vi skal op igen, det er et helt klart mål.”
Vendsyssel FF spiller sæsonens første kamp på hjemmebane mod HIK lørdag d. 2. august.
