Viborg-profil før pokalbrag: Målet er finalen

For ottende gang i historien har Viborg FF fundet vej til pokalsemifinalen, men statistikkerne er ikke på midtjydernes side inden de to opgør mod FCK

Kun én gang ud af otte mulige har Viborg nemlig formået at spille sig i finalen. 

Ifølge midtbanemanden, Mads Søndergaard, har spillerne dog et klart mål om at skrive et nyt kapitel i Viborgs pokalhistorie. 

‘’Før forårsstarten satte vi os nogle delmål for den første del af foråret, og et af målene er at spille os i pokalfinalen, så det vil vi gøre alt for, og vi har stor tro os selv i øjeblikket,’’ lyder det fra Søndergaard til klubbens egen hjemmeside

‘’Det er selvfølgelig altid en svær opgave at møde FCK i Parken, men vi glæder os og vi kommer med god selvtillid. Det skal afgøres over to kampe, så vi skal gøre vores bedste for at få et godt resultat.’’

Så sent som i slutningen af oktober fik Mads Søndergaard og co. kriget en 0-0 med hjem fra udekampen mod FCK i Superligaen, og med hjemmeholdets fortsatte udfordringer taget i betragtning, ser det ud til, at vi har to tætte og spændende semifinaler i vente. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen