Video: Nu tyvstarter tordenbraget 3. Div.
Onsdag aften går det atter løs i CampoBet 3. Division, når Vejgaard Boldspilklub og Odder Fodbold får afgjort efterårets helt store hængeparti, hvor de to klubber fik afbrudt deres møde den 30. august.
Her satte et uvejr en stopper for kampen efter godt 50 minutters spil ved stillingen 1-1.
Den resterende del af kampen spilles færdig onsdag aften fra klokken 19:30, hvor der er gratis entré for alle, der finder vej til Voerbjergvej i Lindholm, hvor Vejgaard har lånt en kunstgræsbane til at afvikle opgøret.
Vejgaard er inden kampstart over nedrykningsstregen, mens Odder Fodbold er sidst i CampoBet 3. Division, så gæsterne vil gøre alt i de intense fyrre minutter for at nappe alle tre point.
For at blive helt klar til aftenens tyvstart på CampoBet 3. Division kan man passende se de to første scoringer kampen, der altså blev fløjtet op for et halvt år siden og i aften så endelig når sin afslutning.