Video: Seks kasser igen i Brønshøj vs. Sundby?

Hvis man er mere til mål end stærke defensive indgreb, så var efterårets møde mellem Sundby Boldklub og Brønshøj Boldklub lige sagen.

Her blafrede netmaskerne lystigt og hele seks gange, hvilket altsammen resulterede i en pointdeling med 3-3.

Siden den kamp i september er det dog gået meget forskelligt for de to mandskaber fra københavnsområdet, hvor hvepsene er fløjet op mod toppen, mens Sundby Boldklub er drattet den anden vej.

Amagerkanerne er sågar kort før forårspremieren dumpet helt ned på sidstepladsen i CampoBet 3. Division, da Odder vandt den udsatte tordenkamp fra efteråret onsdag aften ude over Vejgaard Boldspilklub.

Dermed er det med ryggen lidt mere op mod muren, når Thomas Karabuluts mandskab lørdag drager til Brønshøj for at tage hul på foråret.

Kampen spilles på kunsgræsset i Tingbjerg Idrætspark med kampstart klokken 14:00.

Herunder kan man nyde de mange mål fra det omvendte opgør i efteråret.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div