Tervetuloa! Silkeborg-back skifter til HJK Helsinki

Han startede inde i årets første kamp mod Viborg, og har fået 14 optrædener for Silkeborg i sæsonen, men nu drager Leonel Montana altså videre i karrieren. 

Den 26-årige venstre back skifter til HJK Helsinki på en lejeaftale. Det oplyser den finske klub på deres hjemmeside, hvor de også fortæller, at aftalen indeholder en købsoption. 

‘’Når snakken falder på finsk fodbold, er HJK Helsinki det første hold, man kommer til at tænke på. Jeg vil spille så meget som muligt, og kan ikke vente med at se fansene,’’ lyder det fra hovedpersonen selv. 

Leonel Montana startede karrieren i B.93, og har siden været omkring Fredericia, Esbjerg, Vejle og Silkeborg. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen