Afstemning: Middelfart taber til Aarhus Fremad

Middelfart drømmer om et great escape i Betinia LIGA, men drømmen om overlevelse i landets næstbedste fodboldrække brister før den er begyndt.

I hvert fald, hvis det står til LigaManagers læsere. Således levner I nærmest ikke Middelfart en chance i forårspremieren mod Aarhus Fremad lørdag eftermiddag.

Det viser resultatet af en afstemning foretaget på LigaManagers sociale medieplatforme, hvor blot syv procent tror på, at Middelfart vinder kampen på Ceres Park Vejlby.

Derimod tror hele 79 procent, at Aarhus Fremad vinder opgøret, hvilket vil efterlade den fynske klub komplet isoleret i bunden af Betinia LIGA, og ja, i akut nedrykningsfare.

Her er oprykkerne i skrivende stund seks point fra overlevelse. Skulle det ske, at læserne af LigaManager får ret, og kampen i Aarhus ender med et nederlag, så er afstanden på minimum ni point. Og så er det lang vej til en realisering af et great escape.

Tiden vil dog vise, om læserne får ret eller ej. Sikkert er det, at kampen mellem Aarhus Fremad og Middelfart fløjtes i gang lørdag eftermiddag klokken 14.00, og at LigaManager vil være til stede på Ceres Park Vejlby.

Du kan se afstemningsresultaterne på de øvrige kampe i 19. spillerunde lige HER!

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA