Optakt: FCN kan slukke Viborgs medaljedrøm
Det har været en ualmindelig skidt uge for Viborgs drømme om bronzemedaljer.
Søndag tabte midtjyderne 2-1 ude mod FC Nordsjælland efter en scoring fra Janssen i 89.minut, og onsdag mod Brøndby gik det igen galt kort før lukketid, da Dennis sikrede Brøndby en 1-0 sejr i tillægstiden.
To nederlag i rap koster dyrt i den tætte kamp om tredjepladsen. Især når det er mod to af de direkte konkurrenter.
Spillemæssigt har Nickolai Lunds mandskab gjort det aldeles glimrende, men manglende skarphed i felterne har været udslagsgivende for, at der nu er fem point op til søndagens modstander fra Nordsjælland.
Gæsterne fra Nordsjælland er i pole position til Superliga-bronzen
Det var der ikke noget, som tydede på i efteråret, men i 2026, og især i mesterskabsspillet har FCN været helt formidable.
Jens Fønsskovs mandskab har målt på både spil og resultater været det bedste hold siden Superligaen blev delt i to. Seks kampe i rap uden nederlag, fire sejre, og masser af godt spil.
Senest hjemme mod AGF, hvor FC Nordsjælland spillede en flot kamp, og fortjent fik point med efter en halvsen scoring fra Nene.
Offensiven ser spændende ud, og defensiven fremstår langt stærkere end tidligere.
Søndag kan Farum-klubben sende Viborg ud af kapløbet om trejdlepladsen, og som pilen peger for de to hold lige nu, virker det ganske sandsynligt.
Viborg – FC Nordsjælland spilles søndag den 26.april klokken 18.00.