Vendsyssel henter FCM-talent

Vendsyssel har skrevet kontrakt med Sebastian Lodberg, der skifter til klubben fra FC Midtjylland.

Den 19-årige offensivspiller har skrevet under på en treårig aftale.

Det oplyser Vendsyssel i en pressemeddelelse.

“Sebastian er en spændende ung spiller, som vi har fulgt med stor interesse, udtaler Vendsyssels sportschef, Jens Hammer Sørensen, og fortsætter:

“Han har vist fine takter i FC Midtjyllands U19-miljø, og vi ser ham som en spiller med både fart, offensive kvaliteter og et stort udviklingspotentiale.”

“Han passer godt ind i den retning, vi gerne vil gå som klub, hvor vi både skal udvikle unge spillere og samtidig skabe et stærkt konkurrencemiljø i truppen,” udtaler Jens Hammer Sørensen, og tilføjer, hvor Sebastian Lodberg er tiltænkt at skulle spille på banen:

“Sebastian er tiltænkt en rolle i offensiven og særligt på højrekanten, hvor vi tror, han kan komme ind og bidrage med energi, udfordringer en-mod-en og en god dynamik i vores spil. Vi glæder os til at se ham tage de næste skridt i Vendsyssel FF.”

Sebastian Lodberg selv ser ikke overraskende også selv skiftet til Vendsyssel, som det rigtige skridt i hans karriere:

“Jeg valgte Vendsyssel FF, fordi jeg synes, det er en perfekt mulighed for mig og en rigtig god vej ind i min seniorkarriere.”

“1. Divisionen i år er sindssygt attraktiv, og der er historisk mange gode hold, så jeg glæder mig helt vildt til både at prøve mig selv af og se, hvad vi kan opnå som hold.”

“Jeg forventer og håber, at vi kan opnå fede ting sammen og drille de store klubber lidt,” slutter Sebastian Lodberg.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA