FA 2000 forlænger med Lucas Lodberg
Lucas Lodberg tager turen med FA 2000 op i CampoBet 2. division. Klubben fra Frederiksberg har annonceret, at den 26-årige offensiv-spiller har forlænget sin aftale med klubben frem til sommeren 2027.
”At forlænge med Lucas er meget spændende for os. Han bidrager i høj grad til vores offensive spil, samtidig med at han har udviklet sig markant i den defensive del af spillet. Derudover er han en af vores anførere og meget vigtig for den kultur, vi ønsker i denne klub,” siger cheftræner João Fernandes i forbindelsen med kontraktforlængelsen.
João Fernandes afløste fyrede Semere Haile i sæsonens sidste to kampe, og skal til august lede FA 2000 ud i kampene i den tredjebedste række. Og det bliver altså med assistance af bl.a. Lucas Lodberg, som fik en stor del af efterårssæsonen spoleret af en skade.
Han nåede kun at være en del af truppen i 12 af de 22 kampe i grundspillet, men var i truppen i sæsonens sidste 17 kampe. I 13 af dem i startopstillingen. Det blev undervejs til fire scoringer, hvoraf tre blev sat ind i 2026. Dertil tre assists.
Lodberg kom til FA 2000 fra BK Frem i sommeren 2024, og det er anden gang, han er i FA 2000. Også mellem 2020 og 2022 tørnede han ud for klubben. Også HIK og FC Helsingør har haft glæde af ham.