Stage, Kaljo og Kenan: Direktøren sætter sin favorit-ellever
Michael K. Pedersen er af flere grunde en legende i Brabrand IF. Han rundede i løbet af forårssæsonen imponerende 300 kampe for Aarhus-klubben. Hvor han minsandten også er direktør, sideløbende med sit civile erhverv. I forbindelse med jubilæet bad LigaManager ham om at stille sin favorit-11’er ud fra de mange spillere, han har haft fornøjelsen af at spille sammen med. Vi giver ordet videre til direktøren.
Henrik Lindhard:
I målet har jeg sat Henrik Lindhard, som har spillet hos os i to omgange. Når jeg ser tilbage på de målmænd, jeg har spillet med, er han allround den bedste. Desuden en god fyr som giver meget til et omklædningsrum.
Jeg har fire mand i forsvaret, og det bliver uden backs. Jeg har selvfølgelig taget den ene af pladserne.
Jesper Brinck:
Min gamle ven Jesper Brink er den, jeg har spillet mest med. Det var ham, jeg startede med at spille ved siden af i forsvaret. Han var anfører, da jeg kom. En hurtig forsvarsspiller, taktisk god, spillede for at vinde hver gang. Han har lært mig meget, og vi havde et unikt sammenspil i fire-fem sæsoner. Specielt i 1. division.
Rasmus Juul:
Han kom fra VRI i 2022 og spillede sig mere eller mindre på med det samme. Som midtbanespiller i starten. Nu i forsvaret, hvor han har udviklet sig utrolig meget. Også som leder. Har et helt unikt hovedspil. Både defensivt og offensivt, og har scoret mange mål for os i de seneste år. Desuden et helt unikt humør og han bidrager meget til det, vi altid har haft i Brabrand; at fodbold også er et mind-game. Man kan vinde en fodboldkamp med meget mere end at være god på kuglen.
Daniel Lundholm:
Han kom til Brabrand samme år som mig og var sammen med mig en af forgangsmændene i forhold til at gå forrest i den genrejsning af Brabrand, som vi var nødt til selv at forestå. En stor, duelstærk forsvarsspiller. Overraskende hurtig og teknisk af sin størrelse. Han har vundet rigtig mange kampe for os.
På midtbanen har jeg valgt fem spillere, og den første er ikke til at komme udenom.
Jens Stage:
Han var omkring 17-18 år, da han kom og spillede fast i 2. division. Jeg kan huske, at jeg tænkte, ”tjo, han er da meget god”. Så fandt jeg ud af, at han kun var 17. ”Okay, så er han satme god”. Allerede der havde han det, vi har set i hans senere klubber. Hovedspillet, arbejdsraten, duelstærk. En klog fodboldspiller. Han er meget god til de simple ting og er super pålidelig. Det var han allerede dengang.
I mit første derby mod Aarhus Fremad fik vi et straffespark til aller sidst. Jens gik bare hen og tog bolden. Som 17-18-årig. Det var jeg meget imponeret over, og han sparkede den selvfølgelig ind, så vi vandt 3-2. En fremragende fodboldspiller.
Christopher Geertsen:
Ved siden af ham har jeg placeret Christopher Geertsen. Måske en af de bedste spillere, jeg har spillet med. Hvis ikke dén bedste af de offensive spillere. God med begge ben. Utrolig viljestærk. Beslutsom. Utrolig teknisk god spiller. Han var så uheldig at komme til skade med hans knæ og måtte stoppe med fodbold. Men jeg ser ham heldigvis hver dag, da vi arbejder sammen i virksomheden Liiteguard.
Kasper Andersen:
Han spiller i Aarhus Fremad nu, men kom til Brabrand fra Viborg. Han brugte lige et halvt år på at finde sig til rette, og så skal jeg lige love for, at han udviklede han sig vildt meget. Han var fast mand i fire-fem år hos os. Han har en unik evne til at ramme målet på de fleste af hans afslutninger, både med højre og venstre, og han er en utrolig klog fodboldspiller.
Mike Kaljo:
På den højre kant har jeg en spiller, der også har spillet rigtig mange år i Braband. Han havde et helt unikt talent for fodbold, og et helt unikt venstreben. Han har lavet nogle af de vildeste ting, jeg har set på en fodboldbane. Til træning og kamp. Han kunne drible med fire-fem mand, selvom han kun har ét ben; sit venstre.
På en eller anden mærkelig måde fandt han altid en løsning og lavede utrolig mange mål. Han var ikke verdens største arbejdsbi, og når vi kom tilbage fra pause, var han nok heller ikke den i bedste form. Men du kunne ikke se det, når han havde bolden. Han kunne undlade at røre en fodbold i to måneder, og så komme og lave de vildeste ting på en fodboldbane.
Anders Holvad/Simon Riis:
På venstre kant kunne jeg ikke vælge mellem to spillere, så de får en halvleg hver. Den ene er Anders Holvad. Da jeg kom, spillede han foran mig på kanten. Han havde en ukuelig tro på egne evner. Det var lige meget, om han havde tre-fire spillere foran sig, han ville bare have bolden. Han kunne se nogle ting, vi andre ikke kunne. Nogle gange var det rigtigt, andre gange var det mere selvtilliden, der snakkede.
En utroligt god fodspiller, og så har han en særlig styrke. En af hans trænere i Hobro sagde, at Holvad har noget, du ikke kan træne: han er heldig. Han kan komme ud af de mærkeligste situationer med bolden, og score de mærkeligste mål. Han gjorde det også til træning. Det er helt unikt.
I pausen bliver han udskiftet med Simon Riis, som er fodboldklog på højt, højt, højt niveau. Jeg tror ikke, at jeg fornærmer ham, hvis jeg siger, at han ikke var den hurtigste fodboldspiller. Men hans fodboldforståelse, boldberøringer og ikke mindst skudfinter, har kompenseret rigtigt meget for nogle af de ting, han ikke havde.
Han kommer stadig en gang imellem og træner med og kan stadig være en af de bedste spiller på kuglen, selvom han næsten kun spiller indendørs nu. Desuden en utrolig fed person, som har bidraget meget til kulturen i Brabrand. Han kunne gå to-tre uger uden at være holdet og ikke træne så meget. Så kunne han træne en enkelt gang, starte inde og være den bedste spiller for os i weekenden. En undervurderet spiller.
Kenan Hajdarević:
Som ene mand på top har jeg udtaget Kenan, som kom til os i den sæson, hvor vi rykkede op i 1. division. Han var afgørende for, at vi rykkede op. Dengang spillede vi meget mere defensivt, end vi gør nu. Vi stillede os ned fra starten af kampen, og spillede kun på lange bolde og lange indkast. Som forsvarsspiller skulle man bare sparke bolden mod midten til Kenan. Så skulle han nok få den ned på en eller anden måde.
Han kunne score på låget og afslutte med begge ben. Det krævede lidt tilvænning for, hvordan vi gør tingene i Brabrand. Alle spillere chipper ind, alle skal give noget af sig selv. Men han blomstrede op, da han fandt ud af, at det også var noget for ham. Derfor fik han også succes. Jeg kan godt forstå, at forsvarsspillerne i rækken havde det svært mod ham, for det havde vi andre også til træning, skulle jeg hilse at sige.
