B.93-træner tager tredjeplads roligt: Tabellen skal nok passe sig selv

Sæsonens første sejr i Jylland havde for betydning for B.93 og deres placering i tabellen. Man startede nemlig dagen som nummer otte og sluttede som nummer tre.  

Det illustrerer for cheftræner Anders Stisen meget godt, hvor hurtigt tingene kan ændre sig i rækken. Derfor vil han også helst undgå at bruge for meget energi på stillingen på nuværende tidspunkt.

”Den her række er så tæt, at hele det med at kigge på tabellen tror jeg, vi venter lidt med. Vi koncentrerer os om at være kontinuerlige i vores præstationer, siger han.

”Jeg er sikker på, at tabellen nok skal passe sig selv. Hvis vi præsterer, havner vi nogenlunde der, hvor vi har fortjent”, lyder det fra B.93-træneren.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet