Tilskuerbarometer Campobet 2. division: B.93 med sikker føring
Trods en runde med udekamp holder B.93 fast i førertrøjen, hvad flest tilskuere for sæsonen angår. Det gør de sågar, selvom de har spillet en hjemmekamp færre end de øvrige største publikumsyndlinge i CampoBet 2. division.
Flotte 1599 ligger Østerbro-klubben på, mens “de grønne” fra Næstved er nærmeste forfølger med et snit på 1330. Sidstnævnte havde sæsonens næstlaveste tilskuertal til lørdagens hjemmekamp mod FC Roskilde.
Skal man dømme efter anmeldelserne af kampen, skal Næstved Boldklub være heldige, hvis nogen af dem kommer igen, men de er heldigvis trofaste nede på Sydsjælland.
Skive IK har, godt hjulpet på vej af fire hjemmesejre i træk taget femtepladsen fra Middelfart. Brabrand rundede i øvrigt 2100 tilskuere sammenlagt med weekendens kamp mod FA 2000. Det er lige så mange, som der var til pokalkampen mod AC Horsens!
Klub / Tilskuertal
B.93 9595
Næstved Boldklub 9307
Fremad Amager 8487
Nykøbing FC 7910
Skive IK 3805
Middelfart B. 3790
FC Roskilde 3738
Thisted FC 2289
FA 2000 2201
Brabrand IF 2175
VSK Aarhus 2024
HIK 1508