Fra assistenttræner i Frem til stopper i Ringsted
Andreas Hermansen har haft en omskiftelig tilværelse i dansk divisionsfodbold det seneste års tid.
I starten af året stillede forsvarsspilleren støvlerne på hylden i BK Frem, hvor han i stedet fortsatte som assistenttræner.
Da cheftræner Marc Thevis fik sparket i Valby-klubben, så tog Andreas Hermansen over i de sidste kampe af sæsonen, inden han så annoncerede sit stop i traditionsklubben.
Nu er fremtiden så på plads for Andreas Hermansen, der er ny mand hos oprykkerne fra Ringsted IF – som spiller.
Det oplyser klubben på Facebook.
“Jeg har brugt tiden på at udvikle mig som træner, men jeg har samtidig fundet ud af, hvor meget jeg savner selv at spille. Da muligheden i Ringsted IF opstod, var jeg ikke i tvivl. Klubben har ambitioner, et stærkt træningsmiljø, et godt setup uden for banen og et spændende projekt, som jeg gerne vil være en del af,” siger Andreas Hermansen, der i Ringsted IF bliver holdkammerat med sin bror Tobias.
“Jeg er fit, motiveret og klar til at give den gas og bidrage til holdets fortsatte udvikling. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til igen at dele omklædningsrum og bane med Tobias.”
Andreas Hermansen trænede allerede med torsdag aften i Ringsted, der var sidste træningspas inden sommerferien.
Ringsted IF skal i ilden igen 1. august, hvor der fløjtes op for den nye sæson i CampoBet 3. Divison.
Den 28-årige forsvarsspiller Andreas Probst Hermansen skifter til RIF Fodbold efter senest at have været tilknyttet BK Frem. Med mere end 190 seniorkampe på højt niveau tilfører han både erfaring, lederskab og kvalitet til RIF-truppen.
Andreas har det seneste stykke tid holdt pause som spiller for at fokusere på sin træneruddannelse. Men kærligheden til den lille runde bold og savnet til spillet indenfor kridtstregerne blev for stort.
“Jeg har brugt tiden på at udvikle mig som træner, men jeg har samtidig fundet ud af, hvor meget jeg savner selv at spille. Da muligheden i Ringsted IF opstod, var jeg ikke i tvivl. Klubben har ambitioner, et stærkt træningsmiljø, et godt setup uden for banen og et spændende projekt, som jeg gerne vil være en del af.” udtaler Hermansen.
Skiftet betyder samtidig, at Andreas bliver genforenet med sin bror Tobias, som allerede er en del af RIF-truppen – det har bestemt også været en ekstra motivation for den rutinerede forsvarsspiller med en fortid i bl.a. FC Roskilde som anfører.
“Jeg er fit, motiveret og klar til at give den gas og bidrage til holdets fortsatte udvikling. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til igen at dele omklædningsrum og bane med Tobias.”
Vi byder Andreas varmt velkommen til Ringsted IF og glæder os til at se ham i den blå trøje når sæsonen 2026/27 skydes i gang med 3. divisionskampe.