Kolding hapser Halsgaard

Kolding har sikret sig i fireårig aftale med Næstveds 21-årige forsvarstalent Aksel Halsgaard.

Det oplyser Kolding på klubbens hjemmeside.

“Aksel har gennem den seneste sæson i 2. Division for alvor taget skridtet fra ungdoms- til seniorfodbold, og han har lynhurtigt etableret sig som en af de bedste forsvarsspillere i rækken,” udtaler Koldings Head of Football, Niklas Nürnberg, og fortsætter:

“Stort set fra dag ét har han indtaget en nøglerolle i Næstved, taget et markant ansvar på banen og spillet med en stor modenhed og ro for en spiller af sin alder.”

“Den evne til hurtigt etablere sig, samt hans fodboldmæssige evner der indebærer gode atletiske evner, stærkt hovedspil, samt en ro og naturlighed med bolden gør, at vi også føler os komfortable ved, at han fra dag ét kan gå ind og bidrage til konkurrencen i forsvaret,” slutter Niklas Nürnberg.

Udover Næstved har Aksel Halsgaard en fortid i FC København, AGF og FC Roskilde. I Næstved nåede han at repræsentere klubben 31 gange. Nu gælder det Kolding.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA