Bliver nordmand i AGF? Arnstad ny anfører for De Hvii’e
Flere af AGF‘s ledende skikkelser i form af Patrick Mortensen, Henrik Dalsgaard, og Felix Beijmo er stoppet i klubben denne sommer, og Jakob Poulsen og co. har derfor været nødsaget til at udpege en ny anførergruppe. Det oplyser AGF på deres hjemmeside.
For de fleste er det nye valg af anfører et overraskende et af slagsen. Det er nemlig den unge nordmand Kristian Arnstad, som kommer til at bære anførerbindet i den kommende sæson.
”Kristian er anfører på banen, hvor han altid går forrest, i kraft af sin stærke taktiske forståelse og de kvaliteter han besidder. Han har erfaring som anfører fra U-landsholdene, og der står på baggrund af hans kvaliteter en naturlig respekt om ham på og uden for banen,” fortæller Jakob Poulsen.
22-årige Arnstad er et af AGF’s mest oplagte salgsobjekter denne sommer, men med den nye titel som kaptajn i klubben, tyder det altså på, at fansene i Aarhus får lov at nyde endnu mere af nordmandens evner i den kommende sæson.
AGF oplyser ydermere, at Eric Kahl bliver viceanfører, mens Jesper Hansen, Tobias Bech og Mikael Anderson udgør den resterende del af anførergruppen.
Kristian Arnstad diskede i sidste sæson op med ni mål og fire assist i 31 Superliga-kampe.