Due Grandt fortsætter karrieren i Sverige
Før sæsonen sagde Marinus Due Grandt farvel til Hillerød efter at have været en del af klubben i 17 år.
Nu fortsætter den 26-årige midtbanespiller, der nåede 225 kampe for Hillerød, karrieren i Sverige.
Det oplyser Öster IF, der har indgået en aftale med Marinus Due Grandt, som løber resten af året.
“Det bliver en ny oplevelse for mig, da Öster er min første klub efter Hillerød.”
“Jeg er meget glad for at være her i en så stor klub og på et så flot stadion. Målet er helt klart, at vi skal rykke op i Allsvenskan igen”, udtaler Marinus Due Grandt til Östers IFs hjemmeside.