Cooper revser sit mandskab

Brøndby IF led mandag aften et tungt og skuffende nederlag på 1-3 til FC Fredericia, der med en stærk og effektiv præstation tog alle tre point med hjem. For Brøndby var kampen et markant tilbageslag, og cheftræner Steve Cooper lagde efter slutfløjtet ikke skjul på sin utilfredshed.

“Det er en virkelig skuffende følelse lige nu. Vi kommer bagud i første halvleg, og i pausen siger jeg til dem, at det ikke skal give anledning til panik, men det er lidt sådan, det bliver. Vi starter anden halvleg bedre, men vi rammer den bare ikke i dag. Vi spiller meget langt under vores niveau,” fortæller cheftræneren til Brøndbys hjemmeside.

Brøndby havde svært ved at sætte sig igennem både fysisk og spillemæssigt, og Fredericia udnyttede flere personlige fejl til at skabe kampens afgørende momenter. Ifølge Cooper er præstationen langt fra det, holdet skal levere.

“Vi er ikke i nærheden af, hvor vi skal være, og hvor vi ønsker at være. Jeg tager ansvaret for det, der skete her til aften, og der hvor vi er nu. Men samtidig ved jeg også, hvad der skal til for at komme derhen, hvor vi skal hen. For lige nu er vi kilometervis derfra, og det er ikke godt nok,” slutter han.

Med Brøndbys overraskende nederlag til bundholdet blev der skrevet endnu et ‘vildt’ kapitel til denne sæsons fortælling.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen og Premier League