Michael Gregoritsch er færdig i Brøndby IF

Brøndby IF hentede den østrigske landsholdsspiller på en fri transfer i Freiburg sidste sommer, men allerede et år senere slutter det danske eventyr for Michael Gregoritsch.

Østrigeren fik en skuffende start på sæsonen hos de blågule, som lejede ham ud til Bundesliga-klubben Augsburg i foråret. I den tyske klub gjorde den rutinerede angriber det dog så godt, at Augsburg nu køber ham fri i Brøndby. Det meddeler vestegnsklubben på deres hjemmeside.

”Nu bliver lejeaftalen vekslet til en permanent af slagsen, og jeg er meget tilfreds med, vi har nået en løsning, der begunstiger alle parter. Augsburg får en stærk angriber og en fremragende holdkammerat, Michael kommer ‘hjem’ til Bundesligaen, og vi inkasserer en transfersum, der mere end kompenserer for, hvad vi betalte, da Michael kom til klubben sidste sommer,” lyder det fra fodbolddirektør Julius Ohnesorge.

Gregoritsch nåede 14 kampe for Brøndby med tre mål til følge.

De blågule har allerede østrigerens afløser på plads. Tidligere på måneden offentliggjorde klubben nemlig, at de henter Patrick Mortensen på en fri transfer i AGF.

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen