3. Div-klubber i første test: Sådan gik det

Der spilles igen noget, der minder om rigtige fodboldkampe rundt om i landets divisionsklubber, hvor også CampoBet 3. Divisionsspillerne mange steder har snøret støvlerne.

Opstarten er ganske forskellig fra klub til klub, så nogle steder står den stadig på hårdt slid i motionsrummet og på træningsbanen, men herunder følger en oversigt over resultaterne for de 3. Div-klubber, der allerede har været i vælten.

Ringsted IF 1 – 4 Nykøbing FC 

Topholdet i CampoBet 3. Division viste i deres første testkamp ingen tegn på, at man har tænkt sig at tage foden den speeder, der har sendt dem 10 point foran de nærmeste konkurrenter i toppen af rækken.

FA 2000 0 – 3 AB 

Nummer to i CampoBet 3. Division, FA 2000, der foreløbigt har haft et solidt transfervindue, fik nok at se til i årets første testkamp mod 2. Divisionsholdet AB.

Læs mere om kampen her.

Holbæk B&I 2-4 FC Roskilde

Erdogan Aslans tropper blev sendt i aktion for første gang i år lørdag, hvor man hjemme i Holbæk Sportsby tog imod FC Roskilde. Dermed var det en test af nummer tre i henholdvis  CampoBet 2. og 3. Division.

Holbæk kom foran, men Roskilde endte med at trække det længste strå og vandt 4-1.

Læs mere om kampen her.

BK Frem 1–1 Ishøj IF

Nummer seks i CampoBet 3. Division er BK Frem, der også testede sig mod en modstander fra divisionen over. Det blev til et 1-1-resultat hjemme mod Ishøj, hvor der blev prøvet en del spillere af.

Læs mere og se højdepunkter fra kampen her:

HIK 2-3 Sundby Boldklub

Sundby Boldklub har slidt lidt i det i efterårsdelen af CampoBet 3. Division, hvor man er næstsidst i rækken.

Men der var opløftende takter i årest første testkamp, da amagerkanerne vandt 3-2 over HIK, der er nummer fire I CampoBet 2. Division.

Se billeder fra kampen her.

Udover kampene herover, så venter der også et par testkampe mandag og tirsdag for nogle af CampoBet 3. Divisionsklubberne. Se mere herunder:

Vanløse IF – Herlev IF 

Mandag den 19/1 – klokken 19:00

Middelfart – Næsby Boldklub

Tirsdag den 20/1 – klokken 17:30

Brabrand – Odder Fodbold

Tirsdag 20/1 – klokken 17:30

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div