Tallene taler: AaB smadrer HB Køge

AaB er storfavoritter, når holdet torsdag aften tager imod HB Køge på Aalborg Portland Park.
Steffen Højers tropper måtte i sidste weekend se sig besejret af Lyngby, men på hjemmebane har AaB været i hopla den seneste tid.
Således går AaB ind til opgøret mod HB Køge med tre hjemmesejre på stribe. Eller rettere; tre storsejre.
Kampene mod henholdsvis Hvidovre, Middelfart og B.93 endte nemlig med cifrene 4-0, 4-0 og 3-0.
Omvendt, så ankommer HB Køge til Aalborg Portland Park med en mildest talt trist udebanestatistik.
HB Køge har nemlig blot fået ét ud af 15 mulige point på fremmed græs i denne sæson, og er dermed det dårligste udebanehold i Betinia LIGA.
Og kaster man et blik i historiebøger, ja, så bliver HB Køges udsigt til point på Aalborg Portland Park ikke meget bedre.
AaB og HB Køge har mødt hinanden i alt otte gange siden 2011, og på nær en remis for 13 år siden, så har HB Køge tabt samtlige dueller med AaB.
Torsdagens kamp mellem AaB og HB Køge fløjtes i gang klokken 19.00.
