Analyse: Hvem kan udfordre FCK og FCM? Hallo..?

FCK og FCM har sat resten af Superligaen af – men det har vi set før. Og så alligevel. Er det denne sæson, hvor de to rivaler med ligaens største budgetter for alvor slår en tyk streg under styrkeforholdet i dansk fodbold? Og er vi vidner til begyndelsen på en endnu mere udtalt dominans? Eller fortsætter tendensen?

FC København har vundet fem af de seneste ti mesterskaber, FC Midtjylland tre. Brøndby og AGF har taget ét hver, men ingen af dem har efterfølgende formået at etablere sig som en permanent tredje magtfaktor.

Efter 14 runder ligger FCK og FCM side om side med 32 point og har allerede skabt et hul på seks point til Viborg på tredjepladsen. FC Nordsjælland og Brøndby er henholdsvis ni og ti point efter. Det ligner begyndelsen på endnu et mesterskabskapløb mellem de to økonomiske og sportslige sværvægtere.

Og historien viser, at vi har oplevet noget næsten identisk før. Der resterer ganske vist otte runder af grundspillet og yderligere ti kampe i mesterskabsspillet. Men hvor usædvanligt er det egentlig, at to klubber allerede på dette tidspunkt har distanceret resten af ligaen?

Set før

I sæsonen 2018/19 var situationen nærmest en tro kopi. Efter 14 runder førte FC Midtjylland med 31 point foran FC København med samme pointtal. Oprykkerne fra Esbjerg lå nummer tre med 24 point. De to førerhold havde altså syv point ned til nærmeste forfølger – ét mere end i dag. Og det var ikke blot et forbigående efterårsfænomen.

Da grundspillets 26 runder var afsluttet, havde FCK 61 point og FCM 60. Nummer tre, OB, stod med blot 42. Forspringet var vokset til næsten 20 point, og FC København endte med at vinde mesterskabet. Sæsonen efter gentog mønstret sig. I 2019/20 havde FC Midtjylland 35 point efter 14 kampe mod FCK’s 31. Midtjyderne fastholdt overtaget og sikrede sig siden mesterskabet.

Det interessante er derfor ikke alene, at de to storklubber kan komme stærkt fra start. Det er, at de tidlige styrkeforhold i flere sæsoner har vist sig at være ganske holdbare. Og at vi med stigende hyppighed ser konturerne af en dansk udgave af Rangers og Celtic – to klubber, der kæmper om mesterskabet, mens resten spiller om placeringerne bag dem.

De store budgetter

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at det er Superligaens to største budgetter, der fører an. Og kan de indhentes?

Viborg har fundet en model, hvor stærkt scoutingarbejde, spillersalg og sportslige resultater går hånd i hånd. AGF har brudt dominansen med et mesterskab, men ligner fortsat snarere en klub i subtoppen end en permanent udfordrer til de to førerhold. Alene sæsonstart for aarhusianerne er et vidnesbyrd om, at man ikke har et holdbart sportsligt fundament.

Brøndby har gennem størstedelen af de seneste 20 år kæmpet med at finde en stabil vej tilbage til toppen. Klubben har både historien, tilskuerne og ambitionerne, men har ikke formået at omsætte det til vedvarende sportslig dominans. Kernehistorien om Brøndby i de 20 år er nærmest, hvordan de konstant har underpræsteret.

En duo

FC Nordsjælland råder gennem sit ejerskab over økonomiske muligheder, der i princippet kunne understøtte et permanent tophold. Men klubbens transferorienterede strategi, hvor de største talenter løbende sælges videre, gør det vanskeligt at fastholde kontinuiteten og et stabilt sportsligt niveau. Bliver det anderledes i de kommende sæsoner? Næppe.

Tilbage står FCK og FCM. To klubber, der ikke blot har de største økonomiske muskler, men også organisationerne og den sportslige kontinuitet til at omsætte pengene til resultater sæson efter sæson.

Og måske er det netop den udvikling, vi ser endnu tydeligere i år: Ikke bare endnu et parløb om mesterskabet, men en gradvis cementering af en todeling i dansk topfodbold, hvor afstanden mellem de to største og resten bliver stadig vanskeligere at bygge bro over.