ASA henter spiller i Odder

Nyoprykkede ASA fra Aarhus fortsætter med at føje nye medlemmer til CampoBet 3. Divisionstruppen.

Forsvarsspilleren Nikolaj Ellegård skifter fra Odder Fodbold til ASA.

“Når der opstår sådan en mulighed som denne, så gælder det om at gribe den,” siger Nikolaj Ellegård, der i den forgange sæson var med til at rykke ned fra netop CampoBet 3. Division med Odder Fodbold.

“Jeg er født og opvokset i Aarhus, så da en aarhusiansk klub, som jeg kun har hørt godt om, havde en plads i truppen, var det ikke et tilbud, som jeg kunne sige nej til.”

ASA åbner sæsonen lørdag den 1. august hjemme mod en anden oprykker Ringsted IF.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div