B.93 med ryggen mod muren i Aalborg

B.93 er i problemer i Betinia LIGA. Store problemer.

For en måneds tid siden var Østerbro-klubben en sejr fra en plads i oprykningsspillet. Nu er Kasper Lorentzen i fare for at rykke ud af Betinia LIGA.

B.93 har nemlig tabt fire ligakampe på stribe og den femte kan meget vel blive indkasseret torsdag aften.

Her skal B.93 en tur til Aalborg Portland Park, hvor brandvarme Nicklas Helenius og resten af Steffen Højers formstærke AaB-mandskab står klar til kamp.

I modsætning til B.93 går AaB ind til kampen med tre sejre på stribe, blandt andet takket være Hotte Helenius, der i de tre kampe mod henholdsvis Middelfart, Hobro og seneste Aarhus Fremad har scoret fem mål og lagt op til to.

Læg dertil, at sidst de to mandskaber mødtes på Aalborg Portland Park, vandt AaB opgøret 3-0.

Kort sagt; der venter B.93 en svær opgave torsdag aften.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA