Sidste udkald for IF Lyseng mod Sundby?
Seks nederlag i træk, sidst i rækken og med hele 11 point op til nedrykningsstregen.
Det er de nedslående realiteter for IF Lyseng, inden lørdagens udebanekamp mod et af rækkens stærkeste hjemmebanehold, Sundby Boldklub.
IF Lyseng har blot scoret 16 mål i 24 kampe og holdets topscorer Marc Gangia har lavet beskedne tre, men til gengæld er der lidt optimisme at hente i de to klubbers seneste møde.
Her var selvsamme Gangia nemlig på pletten, da IF Lyseng i oktober vandt 2-1 over Sundby Boldklub i Aarhus.
Mundvigen kommer dog nedad igen, når man ser på de to klubbers seneste møde i Sundby. Her blev det nemlig til en 1-0 sejr til amagerkanerne tilbage i midten af september.
Thomas Karabuluts mandskab er også aktuelt inde i en god form, hvor det blot er blevet til ét nederlag i de seneste syv kampe, så kombineret med den stærke hjemmebanestatistik, så må hjemmeholdet betegnes som store favoritter.
Der fløjtes op på Sundby Idrætspark lørdag klokken 13:00.