Bjarnason forlader Kolding efter ønske

Et halvt år efter Johannes Bjarnason skrev under på en fireårig kontrakt med Kolding, er den nu 21-årige midtbanekreatør fortid i klubben.

Det oplyser Kolding i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at Johannes Bjarnason er blevet solgt til Vikingur Reykjavik.

“Johannes har haft et ønske om at vende tilbage til Island, og da vi fandt en aftale, der også var tilfredsstillende for klubben, har vi valgt at imødekomme det ønske,” udtaler Koldings Head of Football, Niklas Nürnberg, og fortsætter:

“Vi ville rigtigt gerne have set Johannes utvivlsomme talent udfolde sig her, men hensynet til ham og hans ønske om at vende tilbage til nogle mere familiære rammer har vejet tungere her, så vi er glade for at have fundet en tilfredsstillende aftale for alle parter og ønsker ham stort held og lykke med fremtiden,” slutter Nicklas Nürnberg.

Johannes Bjarnason nåede at spille 12 kampe for Kolding.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA