Bookmakerne er ikke i tvivl: Horsens er på vej i Superligaen
Om 17 dage er der forårspremiere på landets næstbedste fodboldrække, og alt tyder på, at der er et dramatisk hundeslagsmål i vente.
Ikke mindst i toppen af tabellen, hvor der blot er tre point , der adskiller nummer et fra nummer fem.
Pt. er Lyngby og Hillerød indehavere af de to pladser, der til sommer giver adgang til Superligaen. Men sådan slutter sæsonen ikke. I hvert fald ikke hvis det står til bookmakerne.
For mens Lyngby hos spiludbydere som Betinia, CampoBet og Danske Spil er storfavoritter til at ende på førstepladsen, så har ingen af de tre bookmakere Hillerød til at følge i De Kongeblås fodspor.
Derimod peger diverse odds i retning af, at det er Horsens, der ender med at slutte sæsonen af i tabellens top to, og dermed følger med Lyngby op i Superligaen.
Således giver en oprykningsplads til Horsens enten odds 1.85 eller 2.20 igen, mens oddsene på Hillerød, der ellers lige nu ligger til oprykning, lyder på henholdsvis 2.75 og 3.25.
Bookmakerne har i det hele taget ikke den store tro på, at de øvrige medlemmer af Betinia LIGAs nuværende top seks, nemlig Hvidovre, Esbjerg og AaB, kommer til at spænde ben for Lyngby og Horsens.
Eksempelvis giver AaB, der ellers blot er seks point efter Lyngby og Hillerød, hvoraf sidstnævnte i øvrigt er AaBs modstander hjemme på Aalborg Portland Park i forårspremieren, hele odds 4.30 eller 5.00 igen, når det kommer til en slutplacering i Betinia LIGAs top to.
Vi får se, hvad fremtiden bringer. Første skridt tages om 17 dage. Og det bliver tæt. Også tættere end oddsene indikerer.