Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Bredal efter Ishøj-nederlag: Det var en mandfolkeindsats

John Bredal Ishøj
CampoBet 2. Div
21/8/2025 11:53

Nok havde han lige set sit hold tabe for anden hjemmekamp i træk. Denne gang mere ærgerligt end senest mod FC Roskilde. Men John Bredal kunne stadig trække mange positive ting ud ad nederlaget til AB.

”Det var en p**** god indsats, jeg er meget tilfreds. Vi ændrede i formationen i forhold til sidst, og det drillede AB, det kunne jeg se på træneren. Vi spiller godt. Vi giver ingen chancer væk i første halvleg. Vi giver minimalt væk i anden halvleg. Så er der sådan en 50/50-bold, som flere siger, der kan dømmes frispark på.

”Det vælger dommeren så ikke at gøre. Dén situation afgør, og jeg synes, det er synd for drengene, fordi de har fortjent at få noget med fra kampen,” udtalte John Bredal overfor LigaManager i minutterne efter kampen.

Ishøjs cheftræner vurderede desuden, at det var holdets bedste kamp i denne sæson.

”Den var også bedre end den mod Fremad Amager i pokalturneringen. AB lægger højt tryk på sig. Det er et meget voksent hold, meget fysisk hold. Jeg er stolt af det, spillerne leverer i dag,” lød det fra Bredal, som kunne se en del mere tænding i spillerne end senest mod FC Roskilde.

LÆS LIGAMANAGERS REPORTAGE FRA KAMPEN HER

”Den tænding opstår, fordi AB lægger højt pres. Det gjorde Roskilde ikke. Derfor bliver det en mere søvndyssende kamp forleden. I dag var der ild i AB, fordi det er sådan, de spiller. Så er vi også nødt til at spille hurtigere, og så kommer gnisten.

"Jeg siger ikke, at vi er blevet lullet i søvn den anden dag, for vi holdt også Roskilde fra chancer. Men vi er tættere på point i dag. Det var en mandfolkeindsats.”

Jacob Hansen