Brønshøj henter angriber
Cömert Ağa Öcal vender tilbage til Brønshøj Boldklub.
Det oplyser hvepsene på deres facebookside.
Den 25-årige angriber er et kendt ansigt i klubben, da han i 2024/2025-sæsonen scorede seks mål i 24 kampe for Brønshøj.
Cömert Ağa Öcal vender hjem til Brønshøj efter senest at have optrådt for Çayelispor Club i den tredjebedste række i Tyrkiet.
“Vi har været på udkig efter en angriber med fart i støvlerne, som passer ind i vores spillestil, og her er Aga det oplagte valg. Vi kender ham rigtig godt, og vi ved, at han altid leverer 100 procent. Han bidrager med både tempo, arbejdsomhed og mål, og derfor er vi overbeviste om, at han bliver en succes i truppen,” siger sportschef i Brønshøj Boldklub, Thomas Ibsen.
Cömert Ağa Öcal har skrevet under på en et-årig aftale med Brønshøj Boldklub, der overvintrer på fjerdepladsen i CampoBet 3. Division.