Brøndby knuste Silkeborg i premieren

Brøndby har siden sidste sæson sagt farvel til Suzuki og Kvistgaarden - duoen er solgt til udlandet for en portion rare millioner.
Men hvad så nu for Brøndby? Det var spørgsmålet før premieren mod Silkeborg og ikke mindst unge Filip Bundgaard leverede svaret med to træffere i en stensikker 3-0 sejr. Silkeborg blev ganske enkelt knust og kværnet af et hjemmehold i blåt og gult, der havde et gear mere end gæsterne.
Med højt tempo satte hjemmeholdet sig på kampen fra start i denne første affære på Brøndby Stadion i 3F Superligaen 25/26.
Dermed fik Brøndby en god generalprøve før den europæiske kvalkampe mod Torshavn på torsdag blandt andet anført af kampens bedste spiller, den hollandske wingback Kleiber der var en stor motor og oplægger i samtlige 90 minutter.
For Silkeborg ser det anderledes ud. De skal også i den europæiske ild, hvor modstanderen er islandske Akureyri.
Silkeborg forsøgte med forskellige taktiske ændringer og greb undervejs i kampen mod Brøndby, men Kent Nielsen fandt aldrig rigtigt en løsning på at håndtere værternes tryk og kontrol.
Da først Brøndby tog føring, så havde Silkeborg hverken overskud eller kvalitet til at komme tilbage i kampen.
Det var derfor kornen på værket på en flot og overbevisende præstation fra Brøndbys side, da Nicolai Vallys tæskede et flot indlæg tilsvarende kompetent i nettet fra kanten af feltet med en ørkentør inderside.