FC Fredericia kæmpede heroisk i historisk kamp

Gustav Marcussen skrev historie, da han i kampens første minut bragte FC Fredericia foran 1-0 mod FC Nordsjælland. Det var ikke kun oprykkernes første mål nogensinde i landets bedste liga, men en regulær drømmestart for de stærkt undertippede østjyder, der dog endte med et bittert 2-3 nederlag.
Det holdt da heller ikke længe. Så blev drøm til mareridt midt i den bagende varme på Monjasa Park, hvor tilskuerne så først Prince Junior udlignede bare tre minutter efter værternes føringsmål og efter et kvarters spil så tog gæsterne føring.
Skulle man være i tvivl om forskellen på en førstegangsoprykker med et af ligahistoriens mindste budgetter og så koncernen Right to Dreams fodboldhold, FC Nordsjælland, der sælger spillere for 60-100 millioner kroner, så fik man hurtigt syn for sagen.
FCN sad på bolden med totaldominans og var konstant på udkig efter at straffe de til tider gruopvækkende store fejl i hjemmeholdets defensiv.
Statistikken viste i perioder næsten 90 procents boldbesiddelse i FCN’s favør. Det er voldsom læsning og efter en god halv times spil slog FCN igen til.
En følt bold straffede igen Fredericias bagkæde, der blev fanget på hælene, og landede lige i panden på Peter Ankersen, der tog løbet og nettede upresset. Det så for let ud.
Efter sideskiftet faldt tempoet gevaldigt i en kamp, der var mærket af varmen. Det lignede en sikker sejr, men så slog indskiftede Patrick Egelund til ud af det blå med reducering til 2-3.
Herefter brød der panik ud i FCN’s defensiv, og FC Fredericia kom frem til flere muligheder. Det var ikke mindst indskiftede Muccoli, der satte skub i værternes offensiv, men det blev ikke til mere end 2-3 og en dag til historiebøgerne.