Flyvende hollænder er ny topscorer i Betinia LIGA

Tirsdag aften spillede Middelfart for anden kamp i træk 2-2 i Betinia Liga. Denne gang ude mod Hvidovre på Pro Ventilation Arena.
Her kom Middelfart bedst ud af starthullerne og især gæsternes hollandske kantspiller, 24-årige Jerailly Wielzen, var nok engang flyvende.
For nøjagtig som det var tilfældet i weekenden, hvor oprykkerne fra Vestfyn spillede 2-2 hjemme mod HB Køge, var det Jerailly Wielzen, der scorede begge mål.
Dermed er Middelfarts topscorer nu også delt topscorer i Betinia Liga, hvor Jerailly Wielzen, der kom til Vestfyn fra Fremad Amager tidligere på sommeren, med fire scoringer ligger side om side med Lyngbys Isak Snær Thorvaldsson.
Hvidovres to mål tirsdag henholdsvis Zamir Aliji og Marvin Egho. Sidstnævnte har nu scoret tre i Hvidovres seneste tre kampe.
