Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
3F Superliga

Optakt: Fredericia klar til at skrive historie!

1/8/2025 10:49

Søndag skrives der et nyt kapitel i 3F Superligaens historie. Det sker kl. 14 på Monjasa Park, når Fredericia og FC Nordsjælland sætter kampen i gang. Det er nemlig værternes første kamp i Superligaens levetid. Oprykker fra fæstningsbyen skal da også netop forvandle hjemmebanen til et fort, hvis drømmen om overlevelse skal have gang på jord. I seneste testkamp spillede de 3-3 over 120 minutter mod Vejle, men nu er det alvor og et møde med FC Nordsjælland bliver en historisk, men også vanskelig affære.

Sidste nyt:

Som oprykker med beskedent budget så er der ikke foretaget nævneværdige tilgange til FC Fredericia. Den slags sker typisk først sidst i transfervinduet for Superligaens mindre klubber. Hos gæsterne fra FC Nordsjælland er der derimod sket ændringer. Målmanden Jacob Busk er hentet ind efter ophold i tysk fodbold. Derudover vender Milan Iloski tilbage efter endt lejeophold i søsterklubben San Diego. Anfører Kian Hansen har meddelt, at han lige spiller sommerugerne med, før han pensioneres med transfervinduets lukning.

FC Fredericia – FC Nordsjælland søndag kl. 14