Frem: Næsby brugte ulovlig spiller

Et efterspil på grundspillet i CampoBet 3. Division er muligivis på vej.

BK Frem oplyser på klubbens facebookside, at man har opdaget en fejl, der kan få stor betydning for resten af sæsonen.

Valby-klubben oplyser, at Næsby Boldklub i grundspillets sidste kamp benyttede sig af en spiller, der ikke var opført på holdkortet.

BK Frem tabte kampen i Odense 3-2 og endte dermed i nedrykningsspillet. Havde man vundet kampen, så skulle man i stedet have spillet med om oprykning.

BK Frem skriver, at Divisionsforeningen er bekendt med fejlen, der er videregivet til Fodboldens Disciplinærinstans.

Nu afventer man så en afgørelse.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div