Fremad Amager har seks testkampe på programmet
Når Fremad Amager-spillerne møder ind efter sommerferie den 29. juni kender de allerede det kommende program af træningsmodstandere. Dem har klubben selv præsenteret, og først test står mod Betinia LIGA-modstand i form af Martin Retovs tropper fra Hvidovre IF den 7. juli.
Fire dage senere venter Hvepsene fra Brønshøj, og så bemærker man, at truppens bredde for alvor testes af den 25. juli. Her møder man oprykkerne fra Nykøbing FC på hjemmebane samtidig med, at man spiller mod BK Frem på udebane.
Her må de altid trofaste tilhængere altså ud i en mindre spaltning, hvis de skal holde sig på forkant med udviklingen. Den første turneringskamp i CampoBet 2. division står i den første weekend i august.
