Milepæl og rekord for Vendsyssel FF og Engstrøm
Vendsyssel FF blev det første hold under den nuværende turneringsstruktur, som formåede at booke en omgående returbillet til Betinia LIGA. Den nuværende turneringsstruktur har kørt i fem sæsoner, og i tre af disse har Kim Engstrøm dermed ført en klub til oprykning fra CampoBet 2. division.
Vendsyssel FF sluttede som forårets bedste hold, og det var i mildest talt hård konkurrence med såvel AB som Fremad Amager. Alle tre klubber præsterede 11 sejre, og det var i sig også bemærkelsesværdigt. Det er nemlig kun sket to gange tidligere, at et hold er gået igennem foråret med 11 sejre.
Kolding gjorde det i 2023, mens Næstved præsterede det i 2022. Begge klubber endte som vindere er divisionen. Og så har vi altså denne gang en sæson, hvor hele tre klubber præsterer det samtidig. Det var således ikke underligt, at efter 11 sejre var seks det højeste tal, nogen klub formåede at opnå.
Vendsyssel FF endte med flest point, fordi de tabte færrest kampe, og det var ikke den eneste milepæl, de blev noteret for. De startede forårssæsonen som nummer seks. Det er første gang, at et hold kommer så langt fra baghjul og bliver forårets bedste.
Det var samtidig pointrekord i et forår for førnævnte cheftræner Kim Engstrøm. Med såvel Middelfart som B.93 nåede han ni sejre i foråret og henholdsvis 31 og 32 point.
