Holstebro og Ringsted rykker op i CampoBet 3. Division

Lørdag blev der fundet to af de tre oprykkere til den kommende sæson i CampoBet 3. Division.

Holstebro Boldklub og Ringsted IF rykker op fra Danmarksserien.

Det står klart efter lørdagens kampe, hvor Holstebro sikrede sig oprykningen med en 1-0-sejr hjemme over Boldklubben Marienlyst, mens Ringsted IF indløste deres billet til CampoBet 3. Division med en sejr ude over Avarta på 3-1.

Den tredje oprykker skal findes efter playoff-kampe mellem Glostrup FK og ASA Aarhus.

Oprykkerne fra Danmarksserien erstatter IF Lyseng, Odder Fodbold og Vejgaard Boldklub, der alle må en tur ned efter sommerferien.