Fremad Amager må igen skrive kontrakter

Fremad Amager Elite har igen tilladelse til at kontrakter. Det melder klubben selv på sin hjemmeside.
"Vi har i de sidste mange uger haft løbende dialog med Divisionsforeningen. Det har nu resulteret i, at Fremad Amager Elite igen har fået lov til at skrive kontrakter. Ligesom sidste år er det på en dispensation, der gælder frem til 30. juni 2026.
"Der er fra Divisionsforeningens side indlagt en lønramme, som vi skal holde os indenfor. Vi vil løbende være i dialog med Divisionsforeningen for at sikre, at vi lever op til det aftalte", skriver de videre i pressemeddelelsen.
"Vi er rigtig glade for, at der nu er kommet styr på kontrakttilladelsen, så både spillere og stab igen kan fokusere 100% på præstationerne på banen", slutter Fremad med et håb om sæsonens første sejr i den kommende kamp.
Denne står på udebane mod Næstved Boldklub fredag aften kl. 19:00 på MTM Service Park i CampoBet 2. division.
