Fri entré til tyvstart i 3. Division

Onsdag aften spilles der endelig fodbold igen i CampoBet 3. Division, når Vejgaard Boldspilklub tager imod Odder Fodbold i Nørresundby.

De to mandskaber skal færdigspille de omtrent 40 minutter, der resterer af deres afbrudte tordenkamp fra efteråret, hvor kampen i Nordjylland blev afbrudt ved stillingen 1-1 grundet uvejr.

Kampen spilles 19:30 onsdag aften på Lindholm Høje Stadion i Nørresundby, hvor der vil være gratis entré, mens Vejgaard også tager et par frivillige med, så man kan forsyne sig fra cafeteriet før og under kampen.

Første turneringskamp ovenpå en pause er altid speciel, men kampen på næste onsdag er ekstra speciel. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang, og vi håber at rigtig mange VB’ere vil møde op og støtte vores spillere i kampen om tre uhyre vigtige point,siger sportschef i Vejgaard, Søren Andersen.

Vejgaard og Odder Fodbold mødes også i den officielle efterårspremiere på lørdag, hvor de to mandskaber tørner sammen i Odder.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div