Fyrer FA 2000 videre op mod toppen?

Den hedder nu tre på stribe for Frederiksberg-klubben FA 2000, der er kravlet helt op på fjerdepladsen i den tætte CampoBet 3. Division.
Senest gik det ud over det fynske tophold Næsby Boldklub, der blev besejret 2-0 efter scoringer af Mican Atici og Devon Bernakso-Appo.
Mican Atici er nu oppe på hele seks sæsonscoringer, men endnu mere bemærkselsværdigt er det måske, at udover sejren over Næsby Boldklub, så slog FA 2000 også Holbæk for tre runder siden, hvor den gode Atici scorede begge mål i 2-1-sejren i Holbæk Sportsby.
Dermed har FA 2000 altså slået netop de hold, som ligger foran dem på tredje- og andenpladsen. Jagten er i dén grad sat ind.
Nu venter så et besøg på Sundby Idrætspark mod Sundby Boldklub, der blot har taget en enkelt sejr i de seneste fem kampe i CampoBet 3. Division. Dermed er Amagerklubben på den formkurve det tredjedårligste hold i rækken pt, kun undergået af Hørsholm-Usserød og IF Lyseng.
Til gengæld er Sundby stærke netop, når de har spillet på hjemmebanen, hvor det er blevet til tre sejre og en enkelt uafgjort i sæsonen hidtil.
Der er med andre lagt op til en tæt affære af et lokalopgør, når der fløjtes op klokken 14:00 lørdag eftermiddag på Sundby Idrætspark.
