Historisk bundprop: Middelfart tangerer kedelig rekord
Grundspillet i Betinia LIGA er som bekendt færdiggjort og Middelfart endte ikke overraskende sidst i tabellen. Oprykkere fra Vestfyn har nemlig været ligaens bundprop nærmest fra dag ét.
Men selvom det hverken er eller har været et særsyn at se den fynske klub slås for fodboldlivet på Betinia LIGAs 12. plads, så er synet af vestfynboernes pointhøst alligevel et sjældent ét af slagsen.
For Middelfart har blot hentet 12 point ud af 66 mulige i 22 grundspilskampe, hvilket er historisk dårligt.
Den magre pointhøst tangerer således den, FC Helsingør spillede sig frem til i sæsonen 2023/2024, og som ikke er set ringere i de seks sæsoner, hvor den nuværende turneringsstruktur med grundspil og efterfølgende op- og nedrykningsspil har eksisteret.
Klubben er fortsat uden sejr i indeværende forår, hvor De Blå end ikke har fået point. I stedet er det blevet til fire nederlag og et negativ målscore på 3-11.
Nedenfor kan du se, hvor mange point bundpropperne i de seneste seks sæsonudgaver af 1. division har høstet i grundspillet:
2020/2021: Skive IK (14 point)
2021/2022: Jammerbugten (16 point)
2022/2023: Nykøbing FC (17 point)
2023/2024: FC Helsingør (12 point)
2024/2025: FC Roskilde (13 point)
2025/2026: Middelfart (12 point)
(Kilde: 1-division.dk)