Holbæk mangler otte mand til rekordforsøg i Sundby
Der står en klubrekord på spil, når Holbæk torsdag aften løber på banen i Sundby Idrætspark mod Sundby Boldklub.
Vinder Holbæk kampen, så er det den tiende sejre på stribe, men den mulige bedrift er vanskeliggjort af, at cheftræner Erdogan Aslan må undvære hele otte mand.
Flere profiler – deriblandt Alexander Knaack og Ertugrul Teksen – er skadede, mens Adam Ejler Hansen er med det grønlandske landshold i Milano.
“Vi har rekordmange spillere ude til kampen, men vi har fortsat et stærkt fodboldhold, som nok skal give Sundby kamp til stregen. Vi glæder os i hvert fald til endnu en god fodboldaften,” siger Holbæk-træner Erdogan Aslan, der har bemærket den fin form, som Sundby Boldklub har udvist i foråret.
Den har ført til, at Sundby Boldklub i seneste runde sikrede sig endnu en sæson i CampBet 3. Division med 3-3 mod Odder Fodbold.
“Vi har stor respekt for Sundby og de resultater, de har skabt. En fagligt enorm dygtig træner i Thomas og en ambitiøs sportschef i Lutfi, der har ramt plet med hans vintertilgange, har gjort det over al forventning, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske dem tillykke med overlevelsen i 3. division,” siger Erdogan Aslan.
Der er kampstart torsdag aften klokken 19:00 i Sundby Idrætspark.