Ishøj drømmer om alle gode gange tre hos VSK

Sidste lørdag i marts spillede disse to en ganske underholdende 2-2 kamp i Ishøj. Efter to føringer til hjemmeholdet var det alligevel VSK, der var mest bitre over ikke at være kommet hjem med alle tre point. Til gengæld var det Ishøj, der tog tre point, da de vandt sæsonens første møde.

Den kamp blev spillet, hvor klubberne også mødes lørdag eftermiddag, og Ishøj IF kunne i særdeleshed godt bruge en gentagelse. Faktisk har de vundet deres seneste to besøg hos VSK med 1-0. Og det måske ikke det dårligste tidspunkt at møde VSK Aarhus på.

Jacob Eichners tropper er på syv kampe i træk uden sejr. En udvikling han selv satte ord på overfor LigaManager efter det fortjente nederlag til Fremad Amager i sidste runde. Han er ikke bekymret, og der er da også stadig ni point til nedrykning.

Men taber de mod Ishøj, er der kun seks. Med fem runder igen. Og så sætter nerver måske ind og spiller nogle et puds. Ishøj forventer at have Simon Appiah tilbage i truppen efter sine operationer. Han scorede to pinde i ovennævnte kamp mod VSK, så han vil elske at være tilbage. Der er kickoff kl. 13:30.

Formodede startopstillinger:

VSK Aarhus: Green-Pedersen – Søndergaard – Clement – Eskildsen – Jakobsen – Floyd – Buch – Rytter – Facius – Nemec – Yderholm

Ishøj IF: Asare – Krusen – Brodersen – Cordua – Andersen – Nuur – Pedersen – Moussa – Hassan – Munck – Azaquoun

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet