Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Johannsen efter Ishøj-sejr: Skal score flere mål

FC Roskilde
CampoBet 2. Div
21/8/2025 15:13

Oven på festfyrværkeriet mod VSK Aarhus, kom FC Roskilde på noget hårdere arbejde i weekendens udekamp mod Ishøj IF. At man stadig kunne notere sig sæsonens anden sejr CampoBet 2. division, glædede cheftræner Kristoffer Johannsen.

”Vi er sindssygt tilfredse med de tre point. Også selvom det, der skulle have været en sikker sejr, ender med ikke at blive det. Vi dummer os helt vildt i overtiden. Det var unødvendigt, for vi har rigeligt med muligheder og chancer til at score både det tredje og det fjerde mål.

”Men vi kontrollerer kampen, og gør langt hen ad vejen de ting, vi skal, synes jeg. Det er jeg rigtig godt tilfreds med men ikke, at vi igen ikke laver rigtigt mange mål. Det er selvfølgelig skide positivt, at vi kræver så meget af modstanderen og i store dele af kampen virkelig dominerer,” vurderede Johanssen overfor LigaManager om en kamp, hvor FC Roskilde startede lidt tøvende.

”Jeg synes lige, at vi skulle finde benene de første 10 minutter. Og også lige acceptere, at modstanderen byder op og også gerne vil spille fodbold med god bevægelse osv. Da vi så lige får os stabiliseret, synes jeg egentlig, at vi også kontrollerer kampen rigtig flot.

”Men vi har mange muligheder for at score flere mål, og det skal vi gøre i dag. Sker det, kommer vi heller ikke ud i det dér til sidst. Det var unødvendigt, at det går hen og bliver spændende. Det er selvfølgelig også noget, der skal tages med.

LÆS OGSÅ: SKØTT-COMEBACK EFTER 13 MÅNEDERS SKADESHELVEDE

Nogle gange rækker man nogen en lillefinger, og den måde, vi giver det straffespark væk på, er ikke okay,” vedbliver Johannsen, der torsdag i sidste uge måtte sige farvel til topscorer Arman Taranis.  Var der lige nogle løbemønstre, som skulle justeres?

”Ja, vi spiller uden en decideret 9’er mod Ishøj. Vi har selvfølgelig snakket lidt om i ugens løb, hvordan vi løser det. Jeg synes faktisk, vi slipper godt af sted med det og vi får skabt nogle andre gode ting i vores spil.”

FC Roskildes næste duel i CampoBet 2. division står fredag aften i Roskilde Idrætspark. Her kommer ligaens tophold fra Vendsyssel FF på besøg. Der er kickoff kl. 19:00.

Jacob Hansen