Landsholdet skylder Sepp Piontek alt

Sepp Piontek er gået bort. Det oplyser familien. Den tidligere danske landstræner blev 85 år og vil efterlade sig en fodboldmæssig arv, som dansk bold bør og skal huske ham for i mange årtier frem.

Som aktiv fodboldspiller var ’Sepp’ kendt som en virkelig hård hund. Derfor var han på mange måder en uventet type landstræner for et dansk landshold, da han kom til i 1979.

Det danske landshold havde længe haft store talenter, men dansk amatørisme og hygge havde set de rød-hvide underpræsterer.

Sepps tyske hårdhed viste sig som den perfekte gnist, der fik dynamitten til at eksplodere i et ekstremt seværdigt bud på 80ernes totalfodbold.

80erne tillod en helt anderledes type hård fodbold end i dag. Dette miks af en disciplineret og hård, men også lun tysk træner sat sammen med kreative spillere som Arnesen, Lerby, Simonsen og mange flere dygtige teknikere på samme hold som hårde næsten brutale arbejdsmænd som Ivan Nielsen, Søren Busk, Lerby og Berggren fik landsholdet til at gå på vandet. EM 84 og VM 86 står tilbage som store milepæle i dansk fodbold ikke mindst fordi Sepp rådede over nogle af verdens bedste på deres pladser, Morten Olsen der i pieroder var klodens fremmeste styrmand samt en angriber langt udover det sædvanlige i Preben Elkjær.

Sepp Piontek var den helt rigtige landstræner for Danmark på det helt rigtige tidspunkt, der skabte øjeblikke vi aldrig glemmer. Tak for minderne, Sepp.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen og Premier League