Langhoff om Lyngby: Vil altid være mit hjem

Peter Langhoffs skifte fra Lyngby til Djurgården har fået mange ord med på vejen. Bare ikke fra hovedpersonen selv.

Men nu sætter den 22-årige 6er ord på salget af ham selv. Eller rettere, ord på den klub, der har solgt ham:

“Det er en klub, som jeg har været i i ti år, så det er også lidt hårdt at sige farvel til. Oplevelserne, minderne, op- og nedture. Der er ikke noget af dem, jeg vil være foruden.”

“Det har både gjort mig til den fodboldspiller, jeg er i dag, men også det menneske, jeg er. Det betyder virkelig, virkelig meget for mig.”

“Lyngby er min klub, og det er mit hjem. Det vil det altid være, udtaler Peter Langhoff til Lyngby Boldklubs egne mediekanaler.

Skiftet til Djurgården, hvor Peter Langhoff skrevet under på en kontrakt, der løber frem til slutningen af 2029, var ifølge Lyngbys sportschef, Nicas Kjeldsen, “den bedste løsning for alle.”

Du kan læse hvorfor lige HER!

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA