Leeds-angriber afviser hele fem klubber
Joël Piroe er blevet genstand for massiv transferinteresse i dette vindue, hvor hele fem Championship-klubber – Birmingham City, Middlesbrough, Southampton, Leicester City og Stoke City – jagter Leeds United-angriberen.
Den 26-årige hollænder har haft svært ved at finde vej til startopstillingen i Premier League denne sæson, da Daniel Farke har foretrukket Dominic Calvert-Lewin i front. Med blot 203 minutters ligafodbold fordelt på 10 kampe er Piroe rykket ned i hierarkiet, hvilket har fået de interesserede klubber til at røre på sig.
Ifølge hollandske Voetbal International er interessen fra de fem klubber “massiv”, men selvom Piroe kæmper med spilletiden, forlyder det fra engelske kilder, at han foreløbigt har afvist de første tilnærmelser fra klubber som Leicester og Middlesbrough.
Den tidligere topscorer fra Championship er indstillet på at kæmpe for sin plads på Elland Road frem mod transferdeadline den 2. februar.
Med Calvert-Lewin har Leeds dog arbejdet sig på solid afstand af stregen, hvorfor et vagtskifte i front næppe er lige oppe over.